publicerad: 2015
minspärr
min|spärr
substantiv
~en ~ar • till mina spärr 1
| Singular | |
|---|---|
| en minspärr | obestämd form |
| en minspärrs | obestämd form genitiv |
| minspärren | bestämd form |
| minspärrens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| minspärrar | obestämd form |
| minspärrars | obestämd form genitiv |
| minspärrarna | bestämd form |
| minspärrarnas | bestämd form genitiv |


