publicerad: 2015
monogram
mono·gram
[‑gram´]
substantiv
~met; pl. ~, best. pl. ~men • namnchiffer av sammanslingrade bokstäver
| Singular | |
|---|---|
| ett monogram | obestämd form |
| ett monograms | obestämd form genitiv |
| monogrammet | bestämd form |
| monogrammets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| monogram | obestämd form |
| monograms | obestämd form genitiv |
| monogrammen | bestämd form |
| monogrammens | bestämd form genitiv |


