publicerad: 2015
motionering
mot·ion·er·ing
substantiv
~en ~ar • till motionera 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en motionering | obestämd form |
| en motionerings | obestämd form genitiv |
| motioneringen | bestämd form |
| motioneringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| motioneringar | obestämd form |
| motioneringars | obestämd form genitiv |
| motioneringarna | bestämd form |
| motioneringarnas | bestämd form genitiv |


