publicerad: 2015
odugling
o|dug·ling
substantiv
~en ~ar • oduglig person
| Singular | |
|---|---|
| en odugling | obestämd form |
| en oduglings | obestämd form genitiv |
| oduglingen | bestämd form |
| oduglingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oduglingar | obestämd form |
| oduglingars | obestämd form genitiv |
| oduglingarna | bestämd form |
| oduglingarnas | bestämd form genitiv |


