publicerad: 2015
oförrätt
o|för·rätt
substantiv
~en ~er • kränkning, orättvisa, övergrepp
| Singular | |
|---|---|
| en oförrätt | obestämd form |
| en oförrätts | obestämd form genitiv |
| oförrätten | bestämd form |
| oförrättens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| oförrätter | obestämd form |
| oförrätters | obestämd form genitiv |
| oförrätterna | bestämd form |
| oförrätternas | bestämd form genitiv |


