publicerad: 2015
omdestinering
om|de·stin·er·ing
substantiv
~en ~ar omdestinera
| Singular | |
|---|---|
| en omdestinering | obestämd form |
| en omdestinerings | obestämd form genitiv |
| omdestineringen | bestämd form |
| omdestineringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| omdestineringar | obestämd form |
| omdestineringars | obestämd form genitiv |
| omdestineringarna | bestämd form |
| omdestineringarnas | bestämd form genitiv |


