publicerad: 2015
påve
påve
substantiv
~n påvar • katolska kyrkans överhuvud; tvista om påvens skägg tvista om ngt betydelselöst
| Singular | |
|---|---|
| en påve | obestämd form |
| en påves | obestämd form genitiv |
| påven | bestämd form |
| påvens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| påvar | obestämd form |
| påvars | obestämd form genitiv |
| påvarna | bestämd form |
| påvarnas | bestämd form genitiv |


