publicerad: 2015
partikollega
parti|kol·lega
substantiv
~n; pl. ‑kollegor el. ‑kolleger parti 3 kollega
| Singular | |
|---|---|
| en partikollega | obestämd form |
| en partikollegas | obestämd form genitiv |
| partikollegan | bestämd form |
| partikollegans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| partikollegor (partikolleger) | obestämd form |
| partikollegors (partikollegers) | obestämd form genitiv |
| partikollegorna (partikollegerna) | bestämd form |
| partikollegornas (partikollegernas) | bestämd form genitiv |


