publicerad: 2015
personalproblem
pers·on·al|pro·blem
substantiv
~et; pl. ~ personal problem 1
| Singular | |
|---|---|
| ett personalproblem | obestämd form |
| ett personalproblems | obestämd form genitiv |
| personalproblemet | bestämd form |
| personalproblemets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| personalproblem | obestämd form |
| personalproblems | obestämd form genitiv |
| personalproblemen | bestämd form |
| personalproblemens | bestämd form genitiv |
SAOL
