publicerad: 2015
plagiator
plagi·at·or
[‑a`t‑]
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] plagiat
| Singular | |
|---|---|
| en plagiator | obestämd form |
| en plagiators | obestämd form genitiv |
| plagiatorn | bestämd form |
| plagiatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| plagiatorer | obestämd form |
| plagiatorers | obestämd form genitiv |
| plagiatorerna | bestämd form |
| plagiatorernas | bestämd form genitiv |


