publicerad: 2015
prästadöme
prästa|döme
substantiv
~t ~n • ⟨ngt åld.⟩ prästs ämbete
| Singular | |
|---|---|
| ett prästadöme | obestämd form |
| ett prästadömes | obestämd form genitiv |
| prästadömet | bestämd form |
| prästadömets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prästadömen | obestämd form |
| prästadömens | obestämd form genitiv |
| prästadömena | bestämd form |
| prästadömenas | bestämd form genitiv |


