publicerad: 2015
predestination
pre·de·stin·at·ion
substantiv
~en • till predestinera
| Singular | |
|---|---|
| en predestination | obestämd form |
| en predestinations | obestämd form genitiv |
| predestinationen | bestämd form |
| predestinationens | bestämd form genitiv |


