publicerad: 2015
predestinering
pre·de·stin·er·ing
substantiv
~en predestinera
| Singular | |
|---|---|
| en predestinering | obestämd form |
| en predestinerings | obestämd form genitiv |
| predestineringen | bestämd form |
| predestineringens | bestämd form genitiv |


