publicerad: 2015
prompter
prompter
[pråm´(p)ter]
substantiv
~n promptrar 1 prompt2 skärm som visar text t.ex. för nyhetsuppläsare i tv
| Singular | |
|---|---|
| en prompter | obestämd form |
| en prompters | obestämd form genitiv |
| promptern | bestämd form |
| prompterns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| promptrar | obestämd form |
| promptrars | obestämd form genitiv |
| promptrarna | bestämd form |
| promptrarnas | bestämd form genitiv |


