publicerad: 2015
proviantör
pro·vi·ant·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • ⟨åld.⟩ proviantanskaffare
| Singular | |
|---|---|
| en proviantör | obestämd form |
| en proviantörs | obestämd form genitiv |
| proviantören | bestämd form |
| proviantörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| proviantörer | obestämd form |
| proviantörers | obestämd form genitiv |
| proviantörerna | bestämd form |
| proviantörernas | bestämd form genitiv |


