publicerad: 2015
råmande
råm·ande
substantiv
~t ~n råma
| Singular | |
|---|---|
| ett råmande | obestämd form |
| ett råmandes | obestämd form genitiv |
| råmandet | bestämd form |
| råmandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| råmanden | obestämd form |
| råmandens | obestämd form genitiv |
| råmandena | bestämd form |
| råmandenas | bestämd form genitiv |


