publicerad: 2015
sårmarkör
sår|mark·ör
substantiv
~en ~er • fingerat sårad person vid militär övning
| Singular | |
|---|---|
| en sårmarkör | obestämd form |
| en sårmarkörs | obestämd form genitiv |
| sårmarkören | bestämd form |
| sårmarkörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sårmarkörer | obestämd form |
| sårmarkörers | obestämd form genitiv |
| sårmarkörerna | bestämd form |
| sårmarkörernas | bestämd form genitiv |


