publicerad: 2015
samförstånd
sam|för·stånd
substantiv
~et; pl. ~ • enighet
| Singular | |
|---|---|
| ett samförstånd | obestämd form |
| ett samförstånds | obestämd form genitiv |
| samförståndet | bestämd form |
| samförståndets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| samförstånd | obestämd form |
| samförstånds | obestämd form genitiv |
| samförstånden | bestämd form |
| samförståndens | bestämd form genitiv |


