publicerad: 2015
sensmoral
sens·mor·al
[‑a´l]
substantiv
~en ~er • andemening, lärdom av ngt
| Singular | |
|---|---|
| en sensmoral | obestämd form |
| en sensmorals | obestämd form genitiv |
| sensmoralen | bestämd form |
| sensmoralens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sensmoraler | obestämd form |
| sensmoralers | obestämd form genitiv |
| sensmoralerna | bestämd form |
| sensmoralernas | bestämd form genitiv |


