publicerad: 2015
självförtroende
själv|för·tro·ende
substantiv
~t ~n • tillit till den egna förmågan
| Singular | |
|---|---|
| ett självförtroende | obestämd form |
| ett självförtroendes | obestämd form genitiv |
| självförtroendet | bestämd form |
| självförtroendets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självförtroenden | obestämd form |
| självförtroendens | obestämd form genitiv |
| självförtroendena | bestämd form |
| självförtroendenas | bestämd form genitiv |
SAOL
