publicerad: 2015
självmedvetenhet
själv|med·veten·het
substantiv
~en självmedveten
| Singular | |
|---|---|
| en självmedvetenhet | obestämd form |
| en självmedvetenhets | obestämd form genitiv |
| självmedvetenheten | bestämd form |
| självmedvetenhetens | bestämd form genitiv |


