publicerad: 2015
språkstörning
språk|stör·ning
substantiv
~en ~ar • till störning 3 språk
| Singular | |
|---|---|
| en språkstörning | obestämd form |
| en språkstörnings | obestämd form genitiv |
| språkstörningen | bestämd form |
| språkstörningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| språkstörningar | obestämd form |
| språkstörningars | obestämd form genitiv |
| språkstörningarna | bestämd form |
| språkstörningarnas | bestämd form genitiv |


