publicerad: 2015
stator
stat·or
substantiv
~n ~er [‑o´r‑] • stillastående del i elmaskin; mots. rotor
| Singular | |
|---|---|
| en stator | obestämd form |
| en stators | obestämd form genitiv |
| statorn | bestämd form |
| statorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| statorer | obestämd form |
| statorers | obestämd form genitiv |
| statorerna | bestämd form |
| statorernas | bestämd form genitiv |


