publicerad: 2015
stridsvagnshinder
strids·vagns|hinder
substantiv
‑hindret; pl. ~, best. pl. ‑hindren stridsvagn hinder
| Singular | |
|---|---|
| ett stridsvagnshinder | obestämd form |
| ett stridsvagnshinders | obestämd form genitiv |
| stridsvagnshindret | bestämd form |
| stridsvagnshindrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| stridsvagnshinder | obestämd form |
| stridsvagnshinders | obestämd form genitiv |
| stridsvagnshindren | bestämd form |
| stridsvagnshindrens | bestämd form genitiv |


