publicerad: 2015
sympatisör
sym·pat·is·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er sympatisera
| Singular | |
|---|---|
| en sympatisör | obestämd form |
| en sympatisörs | obestämd form genitiv |
| sympatisören | bestämd form |
| sympatisörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sympatisörer | obestämd form |
| sympatisörers | obestämd form genitiv |
| sympatisörerna | bestämd form |
| sympatisörernas | bestämd form genitiv |


