publicerad: 2015
tvåondel
två·on|del
substantiv
~en ~ar • särsk. i mus. sammanhang; tre tvåondels takt 3/2-takt
| Singular | |
|---|---|
| en tvåondel | obestämd form |
| en tvåondels | obestämd form genitiv |
| tvåondelen | bestämd form |
| tvåondelens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tvåondelar | obestämd form |
| tvåondelars | obestämd form genitiv |
| tvåondelarna | bestämd form |
| tvåondelarnas | bestämd form genitiv |


