publicerad: 2015
urbeståndsdel
ur|be·stånds·del
substantiv
~en ~ar • till ur- 1 beståndsdel
| Singular | |
|---|---|
| en urbeståndsdel | obestämd form |
| en urbeståndsdels | obestämd form genitiv |
| urbeståndsdelen | bestämd form |
| urbeståndsdelens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| urbeståndsdelar | obestämd form |
| urbeståndsdelars | obestämd form genitiv |
| urbeståndsdelarna | bestämd form |
| urbeståndsdelarnas | bestämd form genitiv |


