publicerad: 2015
utkommendering
ut|kom·mend·er·ing
substantiv
~en ~ar utkommendera
| Singular | |
|---|---|
| en utkommendering | obestämd form |
| en utkommenderings | obestämd form genitiv |
| utkommenderingen | bestämd form |
| utkommenderingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utkommenderingar | obestämd form |
| utkommenderingars | obestämd form genitiv |
| utkommenderingarna | bestämd form |
| utkommenderingarnas | bestämd form genitiv |


