publicerad: 2015
utsöndring
ut|söndr·ing
substantiv
~en ~ar utsöndra
| Singular | |
|---|---|
| en utsöndring | obestämd form |
| en utsöndrings | obestämd form genitiv |
| utsöndringen | bestämd form |
| utsöndringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utsöndringar | obestämd form |
| utsöndringars | obestämd form genitiv |
| utsöndringarna | bestämd form |
| utsöndringarnas | bestämd form genitiv |


