publicerad: 2015
yrkeskollega
yrk·es|kol·lega
substantiv
~n; pl. ‑kollegor el. ‑kolleger yrke 1 kollega
| Singular | |
|---|---|
| en yrkeskollega | obestämd form |
| en yrkeskollegas | obestämd form genitiv |
| yrkeskollegan | bestämd form |
| yrkeskollegans | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| yrkeskollegor (yrkeskolleger) | obestämd form |
| yrkeskollegors (yrkeskollegers) | obestämd form genitiv |
| yrkeskollegorna (yrkeskollegerna) | bestämd form |
| yrkeskollegornas (yrkeskollegernas) | bestämd form genitiv |


