publicerad: 2015
överkompensering
över|kom·pens·er·ing
substantiv
~en ~ar • överkompensation
| Singular | |
|---|---|
| en överkompensering | obestämd form |
| en överkompenserings | obestämd form genitiv |
| överkompenseringen | bestämd form |
| överkompenseringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| överkompenseringar | obestämd form |
| överkompenseringars | obestämd form genitiv |
| överkompenseringarna | bestämd form |
| överkompenseringarnas | bestämd form genitiv |


