publicerad: 2015
brummande
brumm·ande
substantiv
~t ~n 1brum
| Singular | |
|---|---|
| ett brummande | obestämd form |
| ett brummandes | obestämd form genitiv |
| brummandet | bestämd form |
| brummandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| brummanden | obestämd form |
| brummandens | obestämd form genitiv |
| brummandena | bestämd form |
| brummandenas | bestämd form genitiv |


