publicerad: 2015
detaljkunskap
de·talj|kun·skap
substantiv
~en ~er detalj 1 kunskap
| Singular | |
|---|---|
| en detaljkunskap | obestämd form |
| en detaljkunskaps | obestämd form genitiv |
| detaljkunskapen | bestämd form |
| detaljkunskapens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| detaljkunskaper | obestämd form |
| detaljkunskapers | obestämd form genitiv |
| detaljkunskaperna | bestämd form |
| detaljkunskapernas | bestämd form genitiv |


