publicerad: 2015
differentiering
dif·fer·enti·er·ing
substantiv
~en ~ar differentiera
| Singular | |
|---|---|
| en differentiering | obestämd form |
| en differentierings | obestämd form genitiv |
| differentieringen | bestämd form |
| differentieringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| differentieringar | obestämd form |
| differentieringars | obestämd form genitiv |
| differentieringarna | bestämd form |
| differentieringarnas | bestämd form genitiv |


