publicerad: 2015
föredetting
före|dett·ing
[‑det`‑]
substantiv
~en ~ar • tidigare framstående person
| Singular | |
|---|---|
| en föredetting | obestämd form |
| en föredettings | obestämd form genitiv |
| föredettingen | bestämd form |
| föredettingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| föredettingar | obestämd form |
| föredettingars | obestämd form genitiv |
| föredettingarna | bestämd form |
| föredettingarnas | bestämd form genitiv |


