publicerad: 2015
hörsel
hörsel
[hörs´el]
substantiv
~n • förmågan att uppfatta ljud; till höra
| Singular | |
|---|---|
| en hörsel | obestämd form |
| en hörsels | obestämd form genitiv |
| hörseln | bestämd form |
| hörselns | bestämd form genitiv |


