publicerad: 2015
hanrej
hanrej
[ha`n‑ el. ‑rej´]
substantiv
~en; pl. ~ar el. ~er • ⟨åld.⟩ bedragen äkta man
| Singular | |
|---|---|
| en hanrej | obestämd form |
| en hanrejs | obestämd form genitiv |
| hanrejen | bestämd form |
| hanrejens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| hanrejar (hanrejer) | obestämd form |
| hanrejars (hanrejers) | obestämd form genitiv |
| hanrejarna (hanrejerna) | bestämd form |
| hanrejarnas (hanrejernas) | bestämd form genitiv |


