publicerad: 2015
isöken
is|öken
substantiv
‑öknen ‑öknar • bildl.
| Singular | |
|---|---|
| en isöken | obestämd form |
| en isökens | obestämd form genitiv |
| isöknen | bestämd form |
| isöknens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| isöknar | obestämd form |
| isöknars | obestämd form genitiv |
| isöknarna | bestämd form |
| isöknarnas | bestämd form genitiv |


