publicerad: 2015
köpstopp
köp|stopp
substantiv
~et; pl. ~ köp 1stopp 1
| Singular | |
|---|---|
| ett köpstopp | obestämd form |
| ett köpstopps | obestämd form genitiv |
| köpstoppet | bestämd form |
| köpstoppets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| köpstopp | obestämd form |
| köpstopps | obestämd form genitiv |
| köpstoppen | bestämd form |
| köpstoppens | bestämd form genitiv |


