publicerad: 2015
klerk
klerk
substantiv
~en ~er • ⟨åld.⟩ präst
| Singular | |
|---|---|
| en klerk | obestämd form |
| en klerks | obestämd form genitiv |
| klerken | bestämd form |
| klerkens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klerker | obestämd form |
| klerkers | obestämd form genitiv |
| klerkerna | bestämd form |
| klerkernas | bestämd form genitiv |


