publicerad: 2015
klev
klev
substantiv
~en ~ar • ⟨prov.⟩ bergsklyfta; bergvägg, brant
| Singular | |
|---|---|
| en klev | obestämd form |
| en klevs | obestämd form genitiv |
| kleven | bestämd form |
| klevens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| klevar | obestämd form |
| klevars | obestämd form genitiv |
| klevarna | bestämd form |
| klevarnas | bestämd form genitiv |
klev
se under kliva


