publicerad: 2015
orre
orre
[år`e]
substantiv
~n orrar 1 en fågel2 ⟨vard.⟩ örfil – Alla sammansättn. med orr- hör till orre 1.
| Singular | |
|---|---|
| en orre | obestämd form |
| en orres | obestämd form genitiv |
| orren | bestämd form |
| orrens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| orrar | obestämd form |
| orrars | obestämd form genitiv |
| orrarna | bestämd form |
| orrarnas | bestämd form genitiv |


