publicerad: 2015
paradox
para·dox
[‑dåk´s]
substantiv
~en ~er • skenbart orimlig sats; motsägelsefull företeelse
| Singular | |
|---|---|
| en paradox | obestämd form |
| en paradox | obestämd form genitiv |
| paradoxen | bestämd form |
| paradoxens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| paradoxer | obestämd form |
| paradoxers | obestämd form genitiv |
| paradoxerna | bestämd form |
| paradoxernas | bestämd form genitiv |


