publicerad: 2015
pendyl
pend·yl
[pendy´l]
substantiv
~en ~er • finare bords- el. väggur med pendel
| Singular | |
|---|---|
| en pendyl | obestämd form |
| en pendyls | obestämd form genitiv |
| pendylen | bestämd form |
| pendylens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| pendyler | obestämd form |
| pendylers | obestämd form genitiv |
| pendylerna | bestämd form |
| pendylernas | bestämd form genitiv |


