publicerad: 2015
precedensfall
pre·ced·ens|fall
[‑en`s‑]
substantiv
~et; pl. ~ • föregående likartat rättsfall; till fall 2
| Singular | |
|---|---|
| ett precedensfall | obestämd form |
| ett precedensfalls | obestämd form genitiv |
| precedensfallet | bestämd form |
| precedensfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| precedensfall | obestämd form |
| precedensfalls | obestämd form genitiv |
| precedensfallen | bestämd form |
| precedensfallens | bestämd form genitiv |


