publicerad: 2015
prolog
pro·log
[‑lå´g]
substantiv
~en ~er • inledningsdikt; förspel; början, inledning
| Singular | |
|---|---|
| en prolog | obestämd form |
| en prologs | obestämd form genitiv |
| prologen | bestämd form |
| prologens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prologer | obestämd form |
| prologers | obestämd form genitiv |
| prologerna | bestämd form |
| prologernas | bestämd form genitiv |


