publicerad: 2015
reflektering
re·flekt·er·ing
substantiv
~en ~ar • särsk. till reflektera 1
Singular | |
---|---|
en reflektering | obestämd form |
en reflekterings | obestämd form genitiv |
reflekteringen | bestämd form |
reflekteringens | bestämd form genitiv |
Plural | |
reflekteringar | obestämd form |
reflekteringars | obestämd form genitiv |
reflekteringarna | bestämd form |
reflekteringarnas | bestämd form genitiv |