publicerad: 2015
topplacering
topplacering
uppdelas topp|plac·er·ing
substantiv
~en ~ar 1topp 1 placering
Singular | |
---|---|
en topplacering | obestämd form |
en topplacerings | obestämd form genitiv |
topplaceringen | bestämd form |
topplaceringens | bestämd form genitiv |
Plural | |
topplaceringar | obestämd form |
topplaceringars | obestämd form genitiv |
topplaceringarna | bestämd form |
topplaceringarnas | bestämd form genitiv |