publicerad: 2015
underbarn
under|barn
substantiv
~et; pl. ~ • brådmoget och begåvat barn
| Singular | |
|---|---|
| ett underbarn | obestämd form |
| ett underbarns | obestämd form genitiv |
| underbarnet | bestämd form |
| underbarnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| underbarn | obestämd form |
| underbarns | obestämd form genitiv |
| underbarnen | bestämd form |
| underbarnens | bestämd form genitiv |


