publicerad: 2015
veckling
veckl·ing
substantiv
~en ~ar veckla
| Singular | |
|---|---|
| en veckling | obestämd form |
| en vecklings | obestämd form genitiv |
| vecklingen | bestämd form |
| vecklingens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vecklingar | obestämd form |
| vecklingars | obestämd form genitiv |
| vecklingarna | bestämd form |
| vecklingarnas | bestämd form genitiv |


